Skip to main content

COQ AU(HVID)VIN MED DRUESALAT

Ingredienser til 4 personer

1 hel kylling
Olie til stegning
100 g bacon
300 g svampe, f.eks. østershatte og champignoner
1 løg
3 fed hvidløg
3 stilke bladselleri
½ l hvidvin
½ l hønsebouillon
Salt og friskkværnet peber
DRUESALAT
200 g stenfri druer
2 stilke bladselleri
2 spsk. olivenolie
2 spsk. æbleeddike
Salt
Tilbehør: Groft brød

Instruktioner

Del kyllingen i otte stykker. Brun dem i lidt olie i en stor gryde. Tag dem op. Skær bacon i tern, og steg dem sprøde i gryden. Tag baconen op. Rens svampene, skær dem i mindre stykker, og steg dem gyldne i gryden.

Tag dem op.

Pil og hak løg og hvidløg. Rens og snit bladselleri. Steg løg, hvidløg og bladselleri i gryden. Tilsæt kylling, hæld vin på. Lad det koge, til halvdelen af vinen er kogt væk. Tilsæt bouillon, og lad det hele småkoge i 45 minutter. Varm herefter bacon og svampe med i gryden. Smag til med salt og peber.

Druesalat: Skyl druerne, og skær dem i halve. Rens og snit bladselleri. Vend det sammen, og dryp med olie
og eddike. Krydr med salt.
Anret i dybe tallerkner, og top med druesalat. Server
med groft brød til.

Velbekomme!