KRYDREDE HAKKEBØFFER MED OVNBAGTE RØDBEDER OG KARTOFLER

Ingredienser til 4 personer

800 g hakket oksekød
1 spsk. dijonsennep
1 spsk. tørret estragon
Salt og friskkværnet peber
OVNBAGTE RØDBEDER OG KARTOFLER:
1 kg små rødbeder
1 kg nye kartofler
4 spsk. olivenolie
1 spsk. salt
1 spsk. tørret oregano
TIL SERVERING:
100 g frisk babyspinat
100 g feta

Instruktioner

Tænd ovnen på 200°. Skrub rødbeder og kartofler. Fordel dem i 1 lag i en bradepande. Dryp med olie og
krydr med salt og oregano. Bag rødbeder og kartofler i ovnen i ca. 30 minutter, til de er møre og
gennembagte.

Form kødet til bøffer, og pensl hver hakkebøf med sennep. Drys med estragon og krydr med salt og peber.
Steg bøfferne på en pande i 3-4 minutter på hver side.

Skyl og tør spinaten. Vend de bagte kartofler og rødbeder med spinat i en stor skål, og drys med smuldret
feta. Servér sammen med de krydrede hakkebøffer.

Velbekomme!!