Instruktioner
Snit andebrysterne med en skarp kniv i skindet, og kom dem i en frostpose. Hak
hvidløgsfeddene fint. Bland hakket hvidløg, gin og sherryeddike sammen i en skål. Kom
limeskal og -saft i marinaden. Knus enebærrene let i en morter. Rør knuste enebær og brun
farin i marinaden. Hæld marinaden i posen til andebrysterne. Lad kødet marinere nogle
timer og gerne natten over hvis muligt. Læg andebrysterne i et ovnfast fad, og tilbered
rodfrugterne på følgende måde:
Tænd ovnen på varmluft på ca. 180°. Rengør rodfrugterne, og skær dem i skiver. Læg dem i
et ildfast fad. Hak hvidløgsfeddet fint. Bland hakket timian, hvidløg. Hæld blandingen over
rodfrugterne, og bland godt. Krydr med havsalt og friskkværnet peber. Steg dem i ovnen i 35
– 40 minutter, til de er gyldne og sprøde. Når de har stegt i 5 minutter, sætter du fadet med
andebrysterne ind i ovnen og steger dem i ca. 30 minutter. Tag andebryster og rodfrugter
ud af ovnen. Skær andebrysterne i skiver, og dryp stegeskyen over. Server de stegte
rodfrugter til.
Velbekomme!