HØNSESALAT MED PANCETTA/BACON OG SYLTEDE RØDLØG

Ingredienser til 4 personer

SYLTEDE RØDLØG:
2 rødløg
1 dl lys eddike
1 dl vand
50 g sukker

HØNSESALAT:
500 g kyllingebrystfilet
4 spsk. creme fraiche 18%
2 spsk. mayonnaise
2 tsk. grov sennep
1 tsk. flydende honning
Salt og møllepeber
50 g syltede drueagurker

TILBEHØR:
4 skiver pancetta eller bacon
Hjertesalat
1 potte brøndkarse

Instruktioner

Pil rødløg, skær dem i tynde skiver og læg dem i et sylteglas. Kog eddike, vand og sukker i en lille gryde til
sukkeret er opløst. Hæld lagen over rødløgene, læg låg på, og sæt glasset på køl i mindst 2 timer, gerne
dagen før.

Kog kyllingefileterne i en gryde med letsaltet vand i 10-12 minutter, til de er gennemtilberedte.
og lad det hele simre i 20 minutter. Tag kyllingefileterne op af gryden og pluk kyllingekødet i mindre stykker
med 2 gafler. Lad kyllingekødet afkøle helt.

Rør cremefraiche, mayonnaise, sennep og honning sammen til en dressing i en skål. Smag til med salt og
møllepeber.

Skær de syltede agurker i små tern, og vend dem i dressingen sammen med det plukkede kyllingekød. Lad
hønsesalaten trække på køl mindst 1 time før servering.

Rist pancetta skiverne sprøde på en tør pande, og lad dem afdryppe på køkkenrulle. Skyl salaten, skær
bunden af og pluk 4 blade. Skyl og hak brøndkarse.

Fordel et par skefulde hønsesalat på de 4 salatblade og top hver anretning med sprød pancetta, syltede
rødløg og brøndkarse.

Velbekomme!