KAM AF GRIS MED ÆBLECREME, SPRØD SVÆR OG SYLTET GRØNKÅL

Ingredienser til 2 personer

Ca. 300 g kam af gris uden ben og svær.
Salt og friskkværnet peber

SYLTET GRØNKÅL:
¼ l eddike
¼ kg sukker
1 laurbærblad
3 peberkorn
3 korianderfrø
50 g grønkål

ÆBLECREME:
1 skrællet æble skåret i mindre stykker
1 æggeblomme (stuetemperatur)
Citronsaft
Salt og friskkværnet peber
1¼ dl olie (stuetemperatur)

VED SERVERING: 4 skiver godt rugbrød, smør, ½ rødt æble skåret i tynde både, 1 dl knuste flæskesvær

Instruktioner

DAGEN FØR:
Syltet grønkål: Kog eddike, sukker og krydderier op, og køl lagen af. Skyl grønkålen grundigt, og fjern de grove stilke. Pluk grønkålen i mindre stykker, og læg dem i et sylteglas. Overhæld grønkålen med syltelage, så det dækker. Stil glasset på køl, og lad det trække i 24 timer før brug.

PÅ DAGEN:
Kam af gris: Krydr kammen med salt og peber. Læg den i et ovnfast fad eller i en bradepande. Steg den i

45-60 minutter ved 180°, den skal opnå en kernetemperatur på 62-65°, brug et stegetermometer.

Afkøl, og skær den i tynde skiver.

Æblecreme: Fjern kernehuset, og skær æblet i ganske små tern. Pisk æggeblommen med citronsaft og lidt salt i en skål. Tilsæt første halvdel af olien drypvis under kraftig piskning. Tilsæt resten af olien langsomt under kraftig piskning. Smag til med salt og peber. Bland æbletern med mayonnaisen, og smag til med salt, peber og eventuelt en lille smule sukker alt efter syrligheden i æblet.

Ved servering:

Smør rugbrødet med smør. Fold skiver af kammen på brødet, – gerne så det giver lidt fylde. Kom æblecreme på kammen. Stik 3-4 skiver æble i cremen, og drys knust flæskesvær på. Pynt med syltet grønkål, og server.

Velbekomme!!