MØRBRAD I DILDSAUCE, APPELSIN-RIS OG MANDARINSALAT

Ingredienser til 4 personer

2 mørbrad
1 stor spsk. paprika
1 stor spsk. sukker
1 tsk. salt
Lidt peber
1 spsk. tørret dild eller dildfrø
4 glas sherry (evt. portvin)
Smør/olie
1/4 l piskefløde

APPELSINRIS:
3 kopper ris
4 dl appelsinjuice
Skal af 1 appelsin og saft af denne

MANDARINSALAT:
1 ds. mandariner
1 lille bæger creme fraiche 38%
1 par dråber sherry/portvin

PYNT: Hakkede nødder

Instruktioner

Bland krydderierne på en tallerken, heri rulles de afpudsede mørbrad. Brunes under svag varme i en gryde. Pas på, krydderierne brænder let på!  Kom sherry/portvin på.

Dampes under låg ved svag varme i ca. 5 minutter. Mørbraderne tages op.

Fløden tilsættes i gryden og koges et par minutter. Denne sky jævnes med lidt jævning og smages til. Heri lægges mørbraderne, som skal trække ca. 15 minutter under svag varme. Ved anretningen skæres mørbraderne lidt på skrå og pyntes med dild.

Risen sættes over at koge med de øvrige ingredienser. Koger under låg i 10 minutter ved svag varme.

Lad risene trække i ca. 15 minutter før serveringen.

De afdryppede mandariner blandes med cremefraichen og et par dråber sherry/portvin.

Pyntes med hakkede nødder.

Velbekomme!!