NAKKEKAM MED CITRON, LAKRIDSROD, TIMIAN OG GRØNKÅLSSALAT

Ingredienser til 8 personer

1 nakkekam ca. 2 – 2,5 kg
1 citron
3 lakridsrødder
½ bundt timian
Havsalt og friskkværnet peber

GRØNKÅLSSALAT:
2 dl piskefløde
1 usprøjtet citron
1 spsk. sukker
Salt og friskkværnet peber
1 kg ribbet grønkål
4 skalotteløg

Instruktioner

Læg nakkekammen i et fad, og lav nogle små lommer i kødet ved at stikke med en kniv.

Skær citronen i 8 – 10 både, og stik dem ned i lommerne i kødet.
Knæk lakridsroden i mindre stykker, og stik dem ned i kødet, drys til sidst med salt, friskkværnet peber og hakket timian.

Steg nakkekammen i ovnen ved 160° i 2 – 2½ time, indtil den er gylden, godt branket på overfladen og helt mør og saftig i midten. Lad nakkekammen hvile i 10 – 15 min. før servering.

GRØNKÅLSSALAT:
Rør fløde, salt og fint revet skal fra citronen, sukker, salt og peber let sammen.

Lad det stå i 20 – 25 minutter, så syren tykner fløden, og blandingen får en god dressing konsistens.

Pluk grønkålen i mindre stykker, skyl grundigt i koldt vand og læg den i en sigte, så kålene kan dryppe grundigt af. Pil skalotteløg, og skær dem i helt tynde ringe.

Vend grønkål med skalotteløg og den syrnede citronfløde.
Smag evt. til med ekstra salt og friskkværnet peber. Server med godt brød.

Velbekomme!