Skip to main content

NYRETAPPER MED VINTERGRØNT OG PASTA

Ingredienser til 4 personer

1 kg afpudsede nyretapper
3 gulerødder
2 løg
½ hvidkål
½ spsk. hampefrø
Ca. 1 liter fond
Lidt olie til sautering
Salt og friskkværnet peber
Pasta

Instruktioner

Nyretapperne skæres i tern (ca. 2 x 2 cm). Løgene skæres i grove tern – ligeledes de skrællede gulerødder. Hvidkål skæres i grove kvadrater.

Olien opvarmes i en gryde, løg, hvidkål og gulerødder sauteres lyse i olien. Nyretapper, skåret i tern tilsættes og sauteringen fortsætter lidt uden at brune.

Fonden tilsættes og retten simrer færdig, til kødet er mørt. Smages til med salt og møllepeber.

Serveres med pasta, groft brød eller salat.

Velbekomme!