PAPRIKAGRYDE MED MØRBRAD OG COCKTAILPØLSER

Ingredienser til 4 personer

50 g bacon i tern
Smør og olivenolie til stegning
750 g svinemørbrad
250 g brune champignon
1 løg
1 fed hvidløg
1 dåse hakkede tomater
2 tsk. sød paprika
½ tsk. røget paprika
2 dl kyllingefond
4 dl piskefløde
1 spsk. koncentreret tomatpuré
1 spsk. rørsukker
200 g cocktailpølser
150 g syltede perleløg
Salt og friskkværnet peber
1 spsk. frisk timian
Tilbehør: Ris og majskolber

Instruktioner

Steg bacon i smør og olivenolie i en gryde, indtil den begynder at afgive fedtstof og blive lidt sprød. Skær
mørbrad i 3 cm tykke skiver og brun dem i baconfedtet. Tag mørbrad og bacon op af gryden. Rens
champignoner og skær dem i skiver. Pil og hak løg og hvidløg. Steg champignon, løg og hvidløg i gryden til
løgene har fået lidt farve. Læg mørbrad og bacon tilbage gryden, og tilsæt hakkede tomater, de 2 slags
paprika, kyllingefond, fløde, tomatpuré og rørsukker. Lad saucen simre svagt i 20 minutter.
Tilsæt cocktailpølser og perleløg og lad saucen simre i 10-15 minutter. Smag til med salt og peber og drys
med finthakket timian.

Velbekomme!