SENNEPSFRIKASÉ MED SVINEKØD I TERN OG RISTEDE SØDE KARTOFFELTERN

Ingredienser til 4 personer

800 g svinesmåkød i tern,
50 g smør og lidt olie
2 gulerødder
Timian
Laurbær
Salt og friskkværnet peber
2 spsk. stærk fransk sennep
2 dl bouillon (evt. kogt på en terning)
250 g champignon

Instruktioner

Kødet steges i smør og olie blandet sammen. Gulerødderne, skåret ud i skiver, timian, laurbær, salt og peber tilsættes.

Når kødstykkerne er brunede, kommer man 2 spsk. sennep ned til dem og rører godt rundt, så alle stykkerne ”imprægneres” med sennep. Den opvarmede bouillon hældes over.

Man sætter låg på og lader retten småsnurre ca. 2 timer. De istandgjorte champignons kommes et par minutter i kogende saltvand og derefter ned til kødet de sidste 10 minutter.

Sennep omtales allerede i det gamle testamente. Grækerne og romerne kendte den også. Man ved, at den berømte komediedigter Plautus ikke kunne fordrage sennep. Så den blev glemt og dukkede først op igen i Dijon i det 13. århundrede. Dijon er stadig senneppens hovedstad. Den fås overalt.

Velbekomme!