SKINKESCHNITZLER MED GRATINEREDE PORTOBELLOSVAMPE

Ingredienser til 4 personer

4 schnitzler
Salt og friskkværnet peber
Lidt olivenolie til stegning

GRATINEREDE PORTOBELLOSVAMPE:
4 portobellosvampe
1 bundt grønne asparges
3 spsk. olivenolie
Salt og friskkværnet peber
100 g Emmentaler

TIL SERVERING:
2 hjertesalater
200 g friske ærter i bælg
2 spsk. olivenolie
1 spsk. balsamicoeddike
1 bakke ærteskud

Instruktioner

Tænd ovnen på 200°. Rens svampene helst med en lille, blød børste og uden brug af vand, som kan forringe svampenes konsistens. Læg svampene i et smurt, ovnfast fad med lamellerne opad.

Skyl aspargesene og bræk den nederste, lidt træede ende af. Skær aspargesene i mindre stykker, og fordel dem oven på svampene. Dryp med olivenolie og krydr med sat og peber. Drys med revet Emmentaler.

Sæt ovnfadet med svampe og asparges i ovnen i 15-20 minutter til osten er smeltet og boblende.

Krydr schnitzlerne med salt og peber, og steg dem i olie på en pande i 3-4 minutter på hver side. Tilsæt pancetta eller bacon, og steg det sprødt i yderligere 4-5 minutter.

Del hjertesalaterne i blade. Skyl og tør dem og fordel dem på et stort fad. Læg svampene ovenpå. Bælg ærterne, og drys dem over svampe og salat sammen med den sprødstegte pancetta eller bacon.

Dryp olie og balsamico over og pynt med ærteskud. Servér sammen med de stegte schnitzler.

Velbekomme!!