Skip to main content

SKIPPERLABSKOVS AF GRIS OG LYNSYLTET RØDBEDE

Ingredienser til 4 personer

2 løg
600 g skært grisekød
2 spsk. smør til stegning
1 kg melede kartofler f.eks. bagekartofler
7 dl hønsebouillon
3 laurbærblade
1 tsk. hele peberkorn
1 tsk. groft salt
LYNSYLTET RØDBEDE:
1 rødbede
1 rødløg
2 dl æbleeddike
1 spsk. honning
1 tsk. hele peberkorn
2 laurbærblade
TIL SERVERING: Grov sennep, 1 håndfuld purløg

Instruktioner

Skræl rødbeden og skær den i papirtynde skiver, gerne på et mandolinjern. Pil rødløget, og skær det i tynde
både. Kog rødbede, rødløg og de øvrige ingredienser op i en gryde under omrøring, til honningen smelter,
og lagen akkurat har nået kogepunktet. Tag straks gryden af varmen og hæld indholdet på et skoldet
syltetøjsglas. Lad det køle af.

Pil løgene, og skær dem i skiver. Steg løg og kød i smør i en gryde til kødet bruner. Skræl kartoflerne og
skær dem i tern. Lad kartoflerne stege med i gryden. Hæld bouillon på, og tilsæt laurbærblade, peberkorn
og salt, Bring gryden i kog, og sæt låg p. Lad retten simre i 1 time ved lav varme, til kartoflerne er udkogte.
Rør godt rundt, så kartoflerne bliver til en grov mos og smag til.

Server labskovs med sennep, finthakket purløg og lynsyltet rødbede.

Ps.: alm. Syltede rødbeder kan anvendes i stedet for de lynsyltede.

Velbekomme!