SVINEKOTELET MED BELLA GOMBA SVAMPE
Instruktioner
Vildtkrydret svinekotelet stegt og serveret med lynristede Bella Gomba svampe, hertil vindruer og portvinssky.
Svinekotelet krydret med vildt krydderi fra hylden (et mix af salt, peber, løg, enebær, koriander, timian og en anelse hvidløg), smagen virker tillokkende.
En portvinssauce synes smagsmæssigt at lyde godt, – hvad siger du til svampe af en eller anden art og måske vindruer? Tja, mens sulten endnu er der, kan det da godt få ”tænderne til at løbe i vand”!
I nærbutikken blev købt grønne druer, som skulle have været røde i forhold til portvinen; men de var ikke på bud! Ligeledes faldt jeg for svampene BELLA GOMBA – en brun Portobello svamp, som jeg ikke tidligere havde smagt. Nysgerrigheden længe leve!
Tilberedningen ganske enkel: De krydrede svinekoteletter blev stegt, mens små aspargeskartofler kogte.
På panden, i kotelet aromaen, blev svampene stegt for høj varme – af med dem og på med de halverede vindruer, hurtig sautering og på med en stor sjat portvin – af med vindruerne og på med let jævnet sky. Saucen koger sammen, mens anretningen sker, og så er vi parate til at spise.
Rødvinen naturligvis lukket op et kvarter før, så den lige nåede at få lidt ilt.
Velbekomme!