Skip to main content

UNGHANEBRYST MED CITRON-KARTOFLER OG MORMORSALAT

Ingredienser til 4 personer

4 unghanebryster
1 håndfuld frisk timian
750 g kartofler
50 g smør
1 fed hvidløg
2 citroner
Salt og møllepeber
1 hovedsalat
1 dl piskefløde
1 æggeblomme
2 tsk. sukker

Instruktioner

Skrub kartoflerne, skær dem i skiver og kom dem i bunden af et ovnfast fad. Smelt smørret og bland med
knust hvidløg. Brug noget af smørret til at smøre unghanebrysterne ind i. Krydr kødet på alle sider med salt
og møllepeber. Riv skallen af den ene citron og pres saften ud af den. Kom begge dele i resten af smørret og
vend det sammen med kartoflerne. Læg timiankviste ned omkring kartoflerne og læg unghanebrysterne i
midten af fadet.

Halvér citronerne og læg tre halve i fadet. Gem den sidste halve til mormordressing. Steg det hele i ovnen
ved ca. 200° i 35 minutter.

MORMORDRESSING:
Pluk salaten. Rør æggeblomme med sukker til den er hvid. Citronsaft og piskefløde tilsættes. Dressingen
røres sammen og smages til med salt og peber. Hældes over salaten lige inden servering.

Velbekomme!