Skip to main content

BBQ FILET AF GRIS MED FORKÆLEDE ÆRTER

Ingredienser til 4 personer

800 g filét uden fedtkant
½ tsk salt
BBQ-marinade
2 spsk. tomatpuré
1 dl tomatketchup
2 spsk. brun farin
2 spsk soja
2 spsk Worchestersauce
1 tsk. stødt chili
1 tsk. knust stjerneanis
½ tsk. salt
Peber

ÆRTER FRANCAISE
1 kg ærter i bælg eller 500 g frosne ærter
150 g perleløg
50 g bacon, evt. i tern
3-4 spsk lys frugteddike, fx æbleeddike
4 stk. hjertesalat
½ bundt bredbladet persille
Salt og friskkværnet peber

Instruktioner

Kom alle ingredienser til BBQ-marianden i en skål og rør godt sammen til en tæt marinade. Lad den stå i ca.
10 minutter.

Rids oversiden af fileten på kryds og tværs, ca. ½ cm dyb, så den får lidt tern. Drys med salt og gnid BBQmarinaden ind i fileten.
Kom fileten i et ildfast fad og steg i ovn ved 180° i ca. 45-60 minutter, til stegen er gylden og karamelliseret.

Hvis kødet ikke har fået nok farve, kan du skrue ovnen op på 220° de sidste par minutter. Det er vigtigt, at centrumtemperaturen er mellem 62-65°, så er kødet nemlig mest mørt og saftigt.

Ærterne skal først være færdige, når kødet er klar. Afsæt en lille halv time til dette (og endnu mindre tid, hvis du bruger ærter fra frost. Men tag dem op af fryseren med det samme).

Bælg eller optø ærter. Pil perleløg. Skær bacon i små tern.
Steg bacon på en pande ved god varme til det er gyldent og sprødt. Tilsæt de hele, små perleløg og eddike og lad det stege et par minutter, til løgene bliver bløde.

Skyl hjertesalat og persille og afdryp. Skær hjertesalat i grove stykker og hak persille.

Vend salat og persille med ærter, perleløg og bacon. Smag til med salt og peber.

Server straks med fileten i skiver af ca. 1 cm, så salaten stadig er flot, grøn og sprød.

Velbekomme!