Skip to main content

Sennepsgris

Ingredienser til 8 personer

2 kg svinekam
Salt
Sukker
Fransk sennep
Rasp
Smør
16 store løg
Ærter eller grønne bønner
Flûtes

Instruktioner

Svinekammen, der skal være uden spæk, gnides godt med salt og sukker, hvorefter den trækker i 6 timer.
Tør sukker og salt af og smøre svinekammen ind i fransk sennep. Drys den med fin rasp og sæt den i ovnen
med nogle smørklatter på toppen og lad den brune ved 225°. Skru så ned til 175° og kom vand ved, men
ikke alt for meget. Pil 16 store løg og læg dem i bradepanden. Stegen skal have 1 time og 40 minutter i
ovnen, løgene kun ca. 1 time. I varmluftsovn steges lidt kortere tid, – brug evt. stegetermometer.
Skær stegen for, når den har trukket i ca. 15 minutter. Servér med de stegte løg og ærter eller bønner samt
skyen fra stegen. Skyen kan evt. jævnes lidt.
Flûtes serveres til.

Velbekomme!